Udviklingen af American Staffordshire Terrier'en eller Amstaff'en starter helt tilbage til 800 år før vores tidsregning, da nogle handelsmænd havde en hund af Mastiffgrenen med til England fra Asien. Omkring 400 år før vores tidsregning, kom endnu en hund af Mastiffgrenen til England. Denne race blev kaldt "Alaunt". Engelske slagtere og landmænd gjorde denne hund til verdens første Bulldog.
I middelalderen udviklede Bulldoggen sig yderligere, og var den første race som udviklede "lockjaw", som egentlig har mere at gøre med hundens kampånd fremfor nogen egentlig speciel kæbemuskulatur. Disse hunde havde evnen til at fange, og holde fast på meget store dyr, og ikke give slip uanset hvor hårdt byttet kæmpede imod. Hos slagteren blev Bulldoggen brugt til at bringe store dyr så som tyre til slagtning. Derfor fik de også navnet "butchers dog". Det var faktisk muligt for en veltrænet bulldog på 36 kg. at nedlægge en tyr på 810 kg. På trods af at bulldoggens normale modstander var tyre, begyndte man at lave kampe hvor hunden skulle kæmpe og nedlægge andre store dyr som for eksempel bjørne. Disse kampe blev på engelsk kaldet "baits".
I 1835 blev disse kampe forbudt i England. Den eneste form for "bait" kampe der overlevede var hundekampe. Folk vendte da deres interesse imod hundekampene, og nogle minearbejdere i Staffordshire krydsede Bulldoggen med en terrier. Fra denne krydsning opstod Staffordshire Terrier'en. Disse "gadekryds" blev avlet for deres had imod andre hunde, deres ukuelige mod, en høj smertetærskel, en evne til at helé meget stærkt hvis de blev såret, en vilje til at kæmpe til det sidste og meget hengiven overfor mennesker. En interessant ting var at opdrættere af denne race prioriterede en ting meget højt, og det var hengivenhed overfor mennesker. Hvis en hund nogensinde bed eller viste agressivitet over mennesker blev den aflivet øjeblikkelig.
De første Staffordshire terriers kom til Amerika så tidligt som 1870 fra England, og det er derfra vores nuværende Staffordshire terriers stammer.
Staffordshire og Staffordshire Bull Terrierne var oprindeligt samme race, men målbevidst avl har gjort de to racer vidt foreskellige. I de tidlige tider blev hundene kaldt mange navne; Staffordshire terrier, Yankee terrier, Pit Bull terrier. Da racen blev anerkendt af den amerikanske kennelklub AKC, i 1936, fik den navnet American Staffordshire terrier, og den dag i dag arbejdes der stadig efter den oprindelige standard fra 1936. Det er et stort problem for racen, at den ofte kommer i miskredit pga. sit gamle slægtskab med Pit Bull terrieren. Der hviler derfor et stort ansvar på alle, der opdrætter og/eller ejer en Amerikansk Staffordshire terrier, om at være gode ambassadører for racen.
Racens karakteristikEn Amstaff er en middelstor, kompakt og muskuløs hund. Den har en kort pels som er meget nem at holde. Den fåes i mange farver, men det er ikke ønskeligt med helt hvide eller black and tan farvede. Racens vigtigste egenskab er dens temperament. En Amstaff er en usædvanlig glad, uadvendt og positiv hund, som er levende interesseret i alt hvad der foregår. En Amstaff har en stærk og modig psyke, som gør, at den bevarer roen og ikke foretager sig noget uoverlagt. Den er en god vagthund, som gø'r meget lidt.
For at en Amstaff kan udvikle sig rigtigt, fodrer det imidlertid en stærk fører, der med sikkerhed og kærlighed behandler sin hund korrekt fra den er en lille hvalp. Den er i besiddelse af et stort, varmt og kærligt hjerte, som stortrives i et godt miljø. En Amstaff afspejler nøje de mennesker, den lever hos. Det er en hund, som nyder livet i fulde drag.
Udendørs er den en særdeles udholdende og stærk følgesvend som har en råstyrke og fysik, som kan måle sig med enhver. Den påskønner alle former for aktiviteter, og finder stor glæde ved agility, spor søg, fly ball, lydighedstræning osv. Det er en hund, som elsker at følge med og køre i bil, den kan tilpasse sig overalt og sætter stor pris på at være ved sin ejers side. Desuden er det værd at nævne,at den er en meget pålidelig og robust børnehund.
OpdragelseFor at få den helt rigtige glæde af en amstaff er det væsentligt at være en sikker og bestemt leder for hunnen. Derudover er den ret ukompliceret at opdrage og kan med den rette fører og træning opnå flotte resultater i lydighedskonkurrencer. Man skal gøre sig klart, at det er en stærk hund og at den godt kan lide at bruge sine kræfter og at udfolde sig udendørs. Hvalpe vil man opdage, er nemme at gøre renlige, og falder omgående til i deres nye hjem, men at de som yngre gerne vil tygge lidt i alt; men det er heldigvis noget, de vokser fra. En amstaff er ofte ret selvstændig, og den gider ikke altid komme, når der bliver kaldt, så her skal ejeren sørge for at være konsekvent fra starten. Den er meget glad for andre hunde, men er i stand til at klare sig godt i slagsmål, hvis situationen pludselig byder på det. Derfor er det meget vigtigt at have styr på sin amstaff. Tag hellere hunden i snor en gang for meget end en gang for lidt.
Mad og motion.En amstaff har brug for et godt og alsidigt foder. Det er en hundetype, som udvikler sig rimeligt langsomt. I lighed med større hunderacer, skal man derfor passe på med at overfodre denn eller forcere dens vokseevne. Mht. motion skal man tage hensyn til, at hvalpen og unghunden skal have lov til at vokse i fred og derfor belastes passende med motion, den voksne amstaff kan derimod tåle motion i timevis og er på utrolig vis i stand til at bevæge sig de mest krævende steder. I øvrigt elsker en amstaff at svømme og nyder til fulde strandlivet, grave i sandet, løbe efter måget og dykke i vandet.
Kamphund er et populært navn for flere racer af hunde, som har det til fælles, at de oprindeligt blev avlet for bl.a. organiseret hunde kampe.
